Tag Arkiver: Vægtkontrol

Senest opdateret: september 2026

Det endocannabinoide system er et af de bedst dokumenterede mål for vægtregulering, der findes. Der har været et lægemiddel på det europæiske marked, som virkede på det. Det blev trukket tilbage.

Her får du historien om, hvorfor cannabinoider og vægt overhovedet hænger sammen, hvad det ene randomiserede forsøg med CBD og stofskifte viste – og hvorfor CBD ikke er det, folk håber på.

Kort fortalt

• Ja, det endocannabinoide system regulerer appetit og stofskifte. Det er ikke en påstand fra kosttilskudsbranchen – det er veletableret farmakologi.
• Et lægemiddel, der blokerede CB1-receptoren, gav reelt vægttab – og blev trukket tilbage i EU på grund af psykiske bivirkninger.
• CBD virker ikke på den måde. Det blokerer ikke CB1, og i det ene randomiserede forsøg, hvor det blev målt, ændrede CBD hverken vægt eller blodsukker.
• THCV – et andet cannabinoid – gjorde noget i samme forsøg. Men THCV er ikke CBD, og det er ikke det, der sælges.
• Der findes ikke dokumentation for, at CBD giver vægttab.

Hvorfor cannabinoider og vægt overhovedet hænger sammen

Alle kender det som “the munchies”. Cannabis øger appetitten, og det er en af de bedst dokumenterede effekter af THC overhovedet – så veldokumenteret, at THC har været brugt lægeligt til at fremme appetit hos patienter, der tabte sig utilsigtet.

Mekanismen er CB1-receptoren. Den findes ikke kun i hjernen, men også i fedtvæv, lever, bugspytkirtel og mave-tarm-kanal. Aktivering af CB1 øger appetit, fremmer fedtlagring og påvirker insulinfølsomhed.

Den logiske slutning ligger lige for: hvis aktivering af CB1 får os til at spise mere, hvad sker der så, hvis man blokerer den?

Historien om rimonabant

Det spørgsmål blev besvaret. Lægemidlet rimonabant blokerede CB1-receptoren og blev godkendt i EU til vægttab hos svært overvægtige.

Og det virkede. Deltagerne tabte sig klinisk relevant, taljemålet faldt, og flere stofskifteparametre forbedredes.

Problemet viste sig et andet sted. CB1-receptoren sidder også i de områder af hjernen, der regulerer humør og belønning. Metaanalyser fandt, at deltagere på rimonabant havde omkring 2,5 gange så stor risiko for at afbryde behandlingen på grund af depressive symptomer som deltagere på placebo. Der blev rapporteret to selvmord blandt personer i behandling. De europæiske myndigheder trak markedsføringstilladelsen tilbage, og lægemidlet blev aldrig godkendt i USA.

Der er to ting at tage med fra den historie.

Den første: det endocannabinoide system er et reelt mål for vægtregulering. Det er ikke marketing. Det er bevist – med et lægemiddel, der faktisk virkede.

Den anden: det er også grunden til, at man skal være varsom. Systemet regulerer ikke kun appetit. Det regulerer også humør. Da man greb kraftigt ind i det, kom regningen på psyken.

Hvad CBD så gør – og ikke gør

Her er den afgørende skelnen: CBD blokerer ikke CB1-receptoren. Det er ikke en antagonist på CB1 i den forstand, rimonabant var. Mekanismen bag rimonabants vægttab er altså ikke den, CBD virker gennem.

Der findes celleforsøg, hvor CBD påvirker fedtcellers modning og omdannelsen af hvidt fedtvæv mod den mere energiforbrugende brune type. Det er interessant grundforskning. Det er også præcis den slags fund, der bliver oversat til markedsføring, længe før nogen har testet det i mennesker.

Det randomiserede forsøg

Det bedste kliniske data på området kommer fra et forsøg offentliggjort i Diabetes Care i 2016.

• Deltagere: 62 personer med type 2-diabetes, som ikke var i insulinbehandling.
• Design: randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret, med fem grupper.
• Behandling: CBD 100 mg to gange dagligt, THCV 5 mg to gange dagligt, to kombinationer – og placebo.
• Varighed: 13 uger.

Resultatet for CBD: ingen effekt på de primære eller sekundære effektmål sammenlignet med placebo. Ingen statistisk signifikant ændring i kropsvægt. Ingen effekt på fasteblodsukker, HbA1c eller glukosetolerance.

Resultatet for THCV – et helt andet cannabinoid – var mere interessant: fasteblodsukkeret faldt fra 7,4 til 6,7 mmol/l sammenlignet med en stigning i placebogruppen (P < 0,05), og målet for betacellefunktion forbedredes (P < 0,01).

Forfatterne konkluderede, at THCV kunne være et muligt nyt middel til blodsukkerkontrol. Om CBD konkluderede de intet i den retning, fordi der ikke var noget at konkludere.

Bemærk dosis: 200 mg CBD dagligt i 13 uger. Det er en høj dosis, og der skete ingenting med vægten.

Og THCV?

THCV bliver i stigende grad markedsført som “det slankende cannabinoid”. Tre ting er værd at vide: forsøget ovenfor var et pilotstudie med små grupper, THCV er et beslægtet stof til THC med en anden juridisk status, og det er ikke det, der er i almindelige CBD-produkter. Man kan ikke overføre THCV-resultater til CBD.

Paradokset i befolkningsstudierne

En detalje, der ofte bliver misbrugt: befolkningsundersøgelser har gentagne gange fundet, at cannabisbrugere i gennemsnit har lavere BMI end ikke-brugere – på trods af at cannabis øger appetitten.

Det er et reelt og interessant fund. Men det er observationelle data, hvor mennesker ikke er fordelt ved lodtrækning, og hvor der er masser af forskelle mellem grupperne ud over cannabis: alder, aktivitetsniveau, rygning, social baggrund. Sådanne data kan ikke afgøre årsag. Og de siger under alle omstændigheder intet om CBD, som ikke er cannabis.

Hvad der faktisk virker

Det er værd at være ligeså konkret her, som vi har været om det, der ikke virker:

• Kostændringer, man kan holde til. Den kost, der virker på lang sigt, er den, man stadig følger om et år.
• Fysisk aktivitet. Effekten på vægten alene er beskeden, men effekten på helbred, blodtryk, blodsukker og humør er stor – og den er uafhængig af, om vægten flytter sig.
• Søvn. Kort søvn påvirker appetitregulering og sultsignaler. Det er en af de mest oversete faktorer.
• Lægemidler. GLP-1-baserede lægemidler har ændret feltet markant, og de er receptpligtige af en grund: de kræver lægelig vurdering, opfølgning og har reelle bivirkninger.
• Hjælp fra sundhedsvæsenet. Egen læge er indgangen, både til udredning af årsager og til de tilbud, kommunen har.

Og en ting, der er værd at sige rent ud: hvis forholdet til mad eller vægt fylder meget og gør ondt, er det ikke et kosttilskudsspørgsmål. Tal med din læge om det.

Også interessant: Kan CBD Olie være løsningen på søvnproblemer og insomnia?

Bivirkninger og interaktioner

CBD kan give ændret appetit hos nogle – i begge retninger – samt træthed, mundtørhed og maveuro. CBD hæmmer desuden flere enzymer i CYP450-systemet og kan påvirke nedbrydningen af anden medicin. Er du i fast behandling, hører spørgsmålet hjemme hos din læge eller på apoteket.

Læs også: Har CBD olie bivirkninger?

Ofte stillede spørgsmål

Får man vægttab af CBD?
Nej. Det randomiserede forsøg, hvor det blev målt, fandt ingen signifikant ændring i kropsvægt efter 13 uger på 200 mg dagligt.

Hvorfor omtales cannabinoider så i forbindelse med vægt?
Fordi det endocannabinoide system reelt regulerer appetit og stofskifte. Et lægemiddel, der blokerede CB1-receptoren, gav vægttab – men blev trukket tilbage i EU på grund af psykiske bivirkninger. CBD virker ikke gennem den mekanisme.

Øger CBD appetitten ligesom cannabis gør?
Appetitøgningen ved cannabis skyldes THC’s aktivering af CB1. CBD aktiverer ikke CB1. Nogle rapporterer ændret appetit i begge retninger, men det er ikke den samme effekt.

Hvad med THCV?
THCV påvirkede blodsukkerparametre i et pilotstudie. Det er et andet stof end CBD med en anden juridisk status, og resultaterne kan ikke overføres til CBD-produkter.

Er CBD lovligt i Danmark?
Ja. Vores produkter er registreret som kosmetik i EU’s CPNP-database. Læs mere om reglerne her.

Sammenfatning

Det her er et af de emner, hvor grundforskningen er stærkere end de produkter, der markedsføres på den. Det endocannabinoide system regulerer virkelig appetit og stofskifte – så meget, at et lægemiddel rettet mod det gav reelt vægttab, og så alvorligt, at det samme lægemiddel blev trukket tilbage.

Men CBD virker ikke gennem den mekanisme, og da det blev testet i et randomiseret forsøg, skete der ingenting med vægten. Vi sælger ikke CBD som vægttabsmiddel, og vi ville ikke kunne stå inde for det, hvis vi gjorde.

Kilder

• Jadoon KA. et al. – Efficacy and Safety of Cannabidiol and Tetrahydrocannabivarin on Glycemic and Lipid Parameters in Patients With Type 2 Diabetes, Diabetes Care (2016)
• Rimonabant: From RIO to Ban – gennemgang af vægttabseffekt, psykiske bivirkninger og tilbagetrækningen i EU
• Neuropsychiatric adverse effects signal the end of the line for rimonabant – Nature Reviews Cardiology
• WHO Expert Committee on Drug Dependence – Cannabidiol (CBD) Critical Review Report (2018)
• Sundhedsstyrelsen – Overvægt